Kontakt os
Jeg optager kun på venteliste, når jeg forventer kuld inden for den nærmeste fremtid.
Jeg svarer på alle seriøse henvendelser. For mig betyder det meget, at I har gjort jer grundige overvejelser om at få hund og har sat jer ind i racen, før I kontakter mig. En hvalp herfra er ikke et impulskøb – det er starten på mange år sammen.
I er altid velkomne til at komme og besøge os – også selvom der ikke er et aktuelt kuld. Det betyder meget for mig, at vi møder hinanden i ro og mag og mærker efter, om det føles rigtigt. I skal kunne se, hvordan mine hunde lever, og jeg skal kunne fornemme, hvem I er, og hvilket liv I kan tilbyde en hund herfra.
Hvis kemien er god hele vejen rundt, kommer I på min venteliste.
Når vi har lært hinanden at kende, og alt fortsat føles trygt og rigtigt, planlægger jeg jer ind til næste kuld – selvfølgelig under forudsætning af, at der fødes nok hvalpe, og at der er en hvalp, som passer til netop jer.
HVEM VÆLGER HVALPEN?
Jeg ved godt, at mange drømmer om selv at vælge deres hvalp. Men hos mig er det sådan, at jeg matcher.
Jeg lever med hvalpene døgnet rundt og lærer der personligheder indgående at kende – deres temperament, energiniveau og små særheder. Det er den viden, jeg bruger, når jeg finder det rigtige match.
I er naturligvis meget velkomne til at fortælle om jeres ønsker og drømme.
Men det endelige valg træffer jeg, når hvalpene er omkring 6-7 uger gamle, fordi det er her, deres personlighed for alvor begynder at vise sig.
I kan komme på besøg, når hvalpene er omkring 4-5 uger gamle og møde dem.
Mit mål er ikke at opfylde en farve- eller kønsdrøm.
Mit mål er at skabe et match, der holder hele hundens liv.
NÅR HVALPEN KOMMER HJEM
Når I får hvalpen med hjem, bliver I en del af “flokken.”
Alle hvalpekøbere inviteres ind i vores lukkede Facebook-gruppe, hvor vi deler billeder, erfaringer og støtter hinanden.
Jeg er altid kun en besked væk – både før og efter I får hvalpen hjem. Ingen spørgsmål er for små.
At få opdateringer, se billeder og høre, hvordan det går, betyder utrolig meget for mig.
Og én ting er sikkert – I vil elske den hvalp, I tager med hjem
NÅR I SKRIVER TIL MIG
For at jeg kan vurdere, om vi er det rette match, vil jeg bede jer skrive en grundig præsentation i jeres første mail.
I må meget gerne fortælle:
Hvem I er, hvordan og hvor I bor
Hvorfor I ønsker jer hund – og hvorfor netop finsk lapphund
Hvilken erfaring I har med hunde
Hvordan jeres daglige rutine ser ud, og hvordan ser hundens hverdag ud
Hvad I ønsker at give hunden i dens fremtidige liv – hvad skal det indeholde?
Hvilken type hund I leder efter (tæve/han, temperament, energi osv.)
Hvad jeres forventninger er til hunden – familiehund, træning, udstilling, avl eller andet
Jo mere I fortæller, jo bedre grundlag har jeg for at vurdere, om vi er det rigtige match.
Send en besked
Kontaktinformation
Hvis I ønsker at høre mere om vores opdræt, træning eller racen, er I meget velkomne til at sende os en besked.
kontakt@kennelfjeldlapp.dk
Lokation
7080 Børkop
Telefon
+45 29 87 77 14
