Hvalpe
For at komme på ventelisten til en hvalp fra Kennel Fjeldlapp er det nødvendigt, at vi har mødt den kommende familie.
Udfyld venligst vores formular under “kontakt” på hjemmesiden, og vi vender tilbage så hurtigt som muligt.
I vores kennel er det os, der sørger for at matche den kommende familie med hvalpen. Derfor kræver vi, at familien besøger os, gerne flere gange, så vi kan være sikre på, at hvalpen og den nye familie har de optimale betingelser for et langt og begivenhedsrigt liv sammen. Selvom ønsker er velkomne, er det afgørende, at der opstår et harmonisk match mellem hvalpens personlighed og den kommende familie.
Ved hvalpekuld er det muligt at komme på besøg hos os fra hvalpene er 4 uger gamle.
Er I klar til en hvalp?
At introducere en hvalp i familien kan medføre betydelige forandringer, og det er derfor essentielt, at sådan en beslutning træffes efter grundig overvejelse. Det er afgørende at I har gjort jer følgende overvejelser.
Hvorfor ønsker I hund og hvilken erfaring har I med hunde?
Hvordan ser jeres daglige rutine ud? Er der særlige forhold, som kan påvirke hundens trivsel?
Hvordan er jeres boligforhold? Bor I i hus eller lejlighed? Er der adgang til have?
Har I tilstrækkelig med tid til at tage jer af og træne en hvalp? Hvad er jeres planer for socialisering og træning?
Er I klar over de økonomiske omkostninger ved at have hund herunder dyrlægebesøg, foder og nødvendigt udstyr?
Hvad er jeres forventninger til hunden? Er det primært som familiehund, konkurrencehund eller noget helt andet?
Dette får du med ved købet af hvalp hos Kennel Fjeldlapp
DKK-stambog
Alle oplysninger omkring hvalpens baggrund både familie og sundhedshistorik i mange generationer er samlet i dette dokument
Sundhedsbog
Der medfølger en oversigt for hvalpens vaccinationer, chipmærkning og generel sundhedsstatus
Livslang support
Der er altid mulighed for at stille spørgsmål og få råd til den generelle trivsel, træning, sundhed, ernæring og meget mere
Mad til den første tid
Vi er ambassadører for Essential Foods, som vi benytter både til hvalpe og voksne
Hvalpepakke
Der medfølger snacks og godbidder, legetøj, halsbånd + line og vejledningsdokument
Duft fra mor
Naturligvis medfølger der et tæppe som har lagt sammen med mor, så der er noget trygt i det nye hjem
